Rohde Fischer's armchair

Fik til opgave at skrive om et billede, hvor en topløs dame sidder på en strå-stol ude i haven og ryger, her er resultatet (ca 15 min):

Som hver morgen gik hun ud i haven, for at ryge. Morgenbrisen var så rar under brysterne, så hun tog aldrig nogen top på, og hun var alligevel altid alene. Hun satte sig i den flettede stol og brisen her til morgen var særligt kold. Natten derimod havde været voldsomt varm, så det gjorde egentlig ikke så meget; til at starte med.

Halvvejs igennem cigaretten begyndte kulden dog at være bidende intens, nærmest som at få hældt isvandet i vandkanden ud over sig. Men hvorfor dog lige vandkanden? Den var jo fra i går, så der skulle da ikke være noget is i den længere. Fjollet som det var, så måtte hun alligevel vende hovedet, for at kigge efter. På toppen var der is, men det gav jo ingen mening. Det var midt i juli og natten havde været kogende.

Der måtte være nogen der drev gæk med hende, men hvordan? Og hvorfor er der så koldt, hendes overkrop var begyndt se ud som om den dampede i kunden. Nej, det lader sig ikke gøre, ingen kan lave det her, som et trick. Det måtte være noget andet.

Kulden var blevet saa intens, at det borede sig ind i kroppen, helt ind til knoglerne. Den smerte, saa meget smerte. Hun tre-kvart igennem cigaretten, saa kunne hun komme ind i varmen. Hun maatte hellere bevaege sig, for at faa arbejdet varme ind i kroppen, måske hun kunne gå tættere på døren, så kunne hun også gå ind, snart cigaretten var røget.

Idet hun forsøgte at rejse sig, så knækkede det højre ben af. Nej det lader sig jo ikke gøre, hvordan kan et ben bare knække af? Den slags sker jo kun på film. Alligevel stod hun her, med benet stadig siddende på stolen, nærmest helt afslappet og roligt. Og kulden var voldsomt intens, nok til at hun ikke blødte - end ikke en dråbe blod.

"Karen? Karen? KAAREN?", hun vågnede med et sæt, badet i sved. "Du drømmer Karen". Hun havde lyst til en cigaret, men hvorfor dog? Hun ryger jo slet ikke.