Rohde Fischer's armchair

Til tider føler jeg mig behageligt melankolsk, typisk i de sene aftentimer og med musik i ørerne. Får den der stemning af ensomhed og på en måde melankolske omgivelser, men alligevel nyder jeg det og er glad. Lidt jeg har skrevet i den sindsstemning

Der findes mange former af trist. Ikke alle er direkte negative, nogle af dem er bare... ikke positive. I dag er jeg tom-trist. Ikke sådan at det nedtrykker mig, der er bare tomt på en vemodig måde. Fra radioen spiller jazzen og man hører saxofonen danse over tonerne, mens klaveret og trommerne lægger en fast blød rytme bag.

Mine tanker flyver ud på altanen og videre op på byens tage. Her vandrer de fra tag til tag i nattens mørke taglandskab. Flyver ind over tage hvor røg siver ud af en lille skorsten og hvor lyset fra tagvinduer afslører hvor folk stadig er vågne. På gaden er der lyst op og liv, men det interesserer mig ikke. Jeg vil bare nyde tomheden.

Jeg flyver videre over tagene og tager et dyk ned i en forladt baggård. Der står et par containere som næsten ville virke ensomme, var det ikke for tagrenden ved siden af dem. Turen glider ned af en betontrappe ned til en mørk kælder.